The Soda Pop
HomeUdelivBlog

Fløjspiller med en "sød tand"

Den lynhurtige fløjspiller Henriette Mikkelsen var med til at vinde både Champions League og mesterskabet i Toms Ligaen i år med Viborg HK – og er helt klar over, at hun uden den rette træning og kost ikke kan præstere 100 % på banen.

Henriet 


Hvad betyder begrebet "en sund livsstil" for dig?

En sund livsstil er selvfølgelig, at man får den rette mad og den rette mængde søvn og hvile. I hvert fald i de perioder, hvor der er mange hårde kampe og hårde træninger. Der er det meget vigtigt, at kroppen er klar til det fysiske. Men sund livsstil for mig, er også at jeg har det godt med det jeg laver. At jeg trives, der hvor jeg er, og at jeg føler, at jeg kan give noget til andre. Det er vigtigt, når jeg bruger så meget tid på min sport, at jeg kan li’ det jeg laver.

Hvor meget tænker du over din kost i dagligdagen?

Jeg synes faktisk, at jeg tænker en hel del over det. Hvis jeg ikke får den rette kost og den rette mængde, kan jeg ikke præstere 100 % på banen. Men det er klart, at i nogle perioder, er der mere fokus på kosten. F.eks. til en slutrunde, hvor man skal spille mange kampe. Der er det vigtigt, at man får den rette mad på de rette tidspunkter.

Hvad består din kost af?

Min kost består af meget forskelligt. Jeg prøver at variere en hel del så jeg får en masse kød og grøntsager suppleret med kulhydrater. Det er meget forskelligt, men jeg prøver at variere kødet, så jeg både får oksekød, kylling og fisk. I de hårde perioder med mange kampe, får jeg også nogle ekstra kulhydrater i form af pasta eller brød.

Hvordan er dit forhold til slik og chokolade?

Jeg har det man kalder en ”sød tand” og kan godt lide det. Men alt med måde. Jeg spiser ikke store mængder slik og chokolade før en kamp eller træning. Men kan godt finde på at spise lidt chokolade efter eller under en kamp, hvis man er ved at gå sukkerkold. Ellers er jeg nok lidt afhængig af lakrids og lakridskarameller.

Hvor stor en del af jeres træning er fysisk, og hvor stor en del er teknisk træning?

I opstarten af en sæson er det meget fysisk træning. Konditionen skal op på et højt niveau, og det kræver altså meget fysisk træning. Når sæsonen går i gang, er der nok mere teknisk træning, men stadig krydret med noget fysisk træning i form af løb og styrke. I en normal uge midt i sæsonen, træner vi mest i hallen og så noget løb og ca. to gange styrketræning.

Hvad er det sporten giver dig - fysisk og mentalt?

Sporten giver mig mange ting og mange store oplevelser. Man får lov til at se mange lande, som man måske ikke ellers ville komme til. Derudover giver den et kick. Især i de kampe, hvor der er meget pres på eller til de vigtige finaler. Udover det gør sporten også, at man har lært at præstere, og det hjælper mig i andre situationer f.eks. i forbindelse med eksamen eller hvis man skal stå og tale foran mange mennesker. Men omvendt kan sporten også nogen gange være hård. Især mentalt - hvis det ikke lige fungere, som det skal. Så er det rart, at komme lidt væk fra det hele. 

Hvad er din største sportslige oplevelse?

Her kan jeg ikke kun vælge en. Men OL 2004 er selvfølgelig noget af det allerstørste. Men også det at vinde Champions League med Viborg i 2006 var stort.

Back to posts
This post has no comments - be the first one!

UNDER MAINTENANCE